Beskrivelse
Økologisk Fugtserum er mild og giver samtidig huden en eksplosion af fugt med aktive ingredienser. Indeholder fugtbindende hyaluronsyre og økologisk vindruevand, der giver huden et tydeligt fugtboost og efterlader huden elastisk med en ensartet hudtone.
Økologisk Fugtserum mindsker effektivt fine linjer takket være fugtbindende hyaluronsyre, der giver huden et “plump” look og øjeblikkeligt slukker hudens tørst. Hyaluronsyre er en mild og virksom ingrediens, der findes naturligt i kroppen og kan anvendes af alle hudtyper, der har brug for intensiv fugt.
Økologisk Fugtserum består desuden af økologisk vindruevand med hydrerende sukkerstoffer og mineraler, der virker fugtgivende, beroligende og forfriskende. Derudover reducerer økologisk vindruevand hudens sensitivitet og mindsker rødme.
Økologisk Fugtserum har en let konsistens, der trænger hurtigt ind i huden. Den består af 100% naturlige ingredienser og har et højt indhold af økologi på 95%.
ANVENDELSE
Efter rens påføres 2-4 dråber fugtserum i ansigtet. Den lette konsistens absorberes straks i huden, og herefter påføres din foretrukne creme og/eller ansigtsolie. Økologisk Fugtserum er mild og parfumefri, og derfor kan den også påføres de sarte øjenomgivelser. Anvendes hver dag både morgen og aften.
Tip til tør og dehydreret hud:
Påfør fugtserum som beskrevet ovenfor. Herefter blandes 1-2 dråber Økologisk Ansigtsolie Glød med 4 dråber Økologisk Fugtserum, som masseres ind i huden. Til slut masseres 3-4 dråber Økologisk Ansigtsolie Glød ind i huden.
EFFEKT
Giver huden et markant fugtboost
Fylder huden ud og giver et “plump” udseende
Forbedrer hudens struktur og fugtniveau over tid
Lindrer og reducerer rødme
Bidrager til en ensartet hudtone
VELEGNET TIL
Økologisk Fugtserum er baseret på skånsomme ingredienser, og er egnet til alle hudtyper og aldersgrupper.
ALLE INGREDIENSER
Økologisk Vindruevand
Mild og fugtgivende, virker lindrende og mindsker rødme
Højmolekylær Hyaluronsyre
Indkapsler fugt og giver øjeblikkeligt huden et fugtmættet udseende.
Lavmolekylær hyaluronsyre
Trænger ned i hudens dybere lag og forbedrer hudens struktur og fugtniveau over tid. Minimerer rynker og fine linjer.
Hydrolite5green
Fugtgivende ingrediens udvundet af sukker, der booster virkningen fra de øvrige ingredienser og forlænger holdbarheden.
Levulinic Acid
Plantebaseret ingrediens med antibakterielle egenskaber, der forlænger holdbarheden.
HYALURONSYRE: FUGTBINDEREN OVER DEM ALLE
Hyaluronsyre, på engelsk hyaluronic acid, er i løbet af de seneste år gået hen og blevet et reelt buzzword inden for fugtgivende hudpleje. Og selvom “syre” er et ord, der kan lyde afskrækkende, så er hyaluronsyre ikke spor farlig – den findes faktisk allerede naturligt i vores krop og spiller en central rolle for hudens evne til at binde fugt. Af denne grund har hyaluronsyre i dag vundet indtog i et utal af hudplejeprodukter, blandt andet i diverse fugtcremer og serummer. Her hos Naturligolie kan du også finde den populære fugtbinder i ren og naturlig form i vores Økologiske Fugtserum.