Værdier og syn på sundhed
Måske ser jeg verden med en smule anderledes briller og perspektiv end mange andre gør. Det er i hvert fald min oplevelse, og det er fint. For det er grundlæggende min værdi, at alle perspektiver og facetter kan bidrage med noget vigtigt til helheden.
Indenfor min niche, der er sundhed, møder jeg mange forskellige perspektiver, der alle er farvet af det, den enkelte har erfaret, oplevet eller/og hørt.
Der er også mange meninger, som ofte udspringer af det, jeg kalder overskrifts-værdier – eller noget, man lige hører i farten, uden måske helt at dykke dybere i, hvad der stikker under. Selv, hvis det, man lige fanger ind, måske skaber uro.
Jeg oplever grundlæggende, at der er to strømninger af værdier for alle de meninger om sundhed, som vi kan have – og lige nu overlapper de og skaber hos rigtigt mange forvirring og en oplevelse af, at der er en kamp mellem det, jeg kalder det konventionelle spor, og det andet, jeg kalder natur og helhedsperspektivet.
Men de overlapper faktisk grundlæggende både med de værktøjer og veje, som de hver især repræsentere – og så er der områder, hvor de slet ikke gør – fordi de her er som skabt til at supplere hinanden for dem, hvor det giver mening.
Vejene forenes nemlig i os. I det, vi vælger for os selv. I helheden, der er individuel – og unik for hver enkelt af os.
For at skabe klarhed over mit perspektiv, deler jeg her et billede – egentligt et slide, som jeg bruger i mine foredrag – og som du får at se, hvis du kommer med til foredrag hos Helse Guru i januar 2026.:
Det konventionelle spor:
Dukkede op som en fortsættelse og videreudvikling og forskning i naturvidenskaberne. Naturevidenskaberne har været essentielle i deres bidrag til vores forståelse for, hvordan verden, naturen og vi selv er skabt.
Naturvidenskabernes rum er og har i mange hundrede år være befolket af nysgerrige menensker, der hele tiden har forsøgt at tage et spadestik dybere og uafhængigt af tro og religion, prøvet at fatte alting. Det er de vidunderlige forskernørder, som kemikere, biologer, fysikere, læger, kvantefysikere, astronomer og celleforskere m.fl. der har fyldt deres forskning og observationer på i et videnrum – der nu i vor tid er FYLDT til bristepunktet med statistik (statistisk sandsynlig=evidens), indsigter og forståelser for naturen og kroppenes største som mindste dele – næsten – for de er ikke færdige med at grave endnu.
Forskning, når det er bedst, elsker at tage fejl og modbevise sig selv, for i det her rum er det søgningen dybere, der er vejen og formålet. Hele tiden at blive klogere på alting.
Det her rum kan jeg godt tilslutte mig. Indenfor mit eget felt prøver jeg i al ydmyghed også altid selv at tilegne mig mere viden.
Det konventionelle spor indenfor medicin
På et tidspunkt opdagede naturvidenskabens forskning i planter og naturlige lægemidler, at man kunne finde og isolere de aktive indholdsstoffer – og på den basis begynde at fremstille medicin, som var lettere at dosere – og dermed styre – og deri også præcis styre hvilke processer i kroppen, man kunne enten blokere eller tilføre flere signaler til.
Det er detalje-nørderi. Helt ind i de mindste processer i vores kroppe.
Det har uden tvivl reddet mange liv.
Men det er også blevet en rigtig god forretning, som på et tidspunkt tog forskningen til sig, for kan man bakke noget op med forskning, så er det nemmere at få budskaberne ud som lødige, uanset næsten hvad det så er for processer, man enten ønsker at blokere for eller styrke signalerne i.
Det har skabt en gruppe af medicin-brugere, der tager piller for at få det bedre – uden at der ses på, om der er andre måder at styrke kroppen på – og om det måske endda i nogle tilfælde er bedre at styrke kroppens signaler og processer i en helhed, i stedet for at blokere eller tilføre signalerne – uden måske endda helt at kende konsekvenserne på sigt – fordi det, man gør, er bestemt af en forskning udi medicin, der postulerer at kunne redde det hele – også forebyggende.
Det er:
“Tag en pille- og bliv bare ved med at leve som du plejer- mentalitet”. Og den skaber livsfortællinger, der kan føles som en kamp mod kroppen og livets smerte. Der er fokus på enkeltdele og detaljer, tal, der skal styres, og som altid skal “være gode” (hvem beslutter hvad der er godt?) . Så er der speciallæger til det hele, så hvis man har problemer med bevægeapparatet er der afdelinger til det, er det maven, er der afdelinger til det, og er det hovedet, er der afdelinger til det… osv. Specialerne deler kroppen i en masse små dele, og for det enkelte menneske, der måske fejler meget, kan det være frustrerende at blive sendt fra den ene “specialmekaniker” til den anden – for hvad nu, hvis der er en grundlæggende fælles tilstand for alle fortrædelighederne – hvordan kan man nogensinde finde ud af det? Især når systemet er blevet til en tidspresset maskine, hvor mange føler sig presset – og det er i helhedsperspektivet både læger, behandlere og patienter, der oplever det pres.
I samme åndedrag vil jeg sige, at der også er rigtigt mange dygtige behandlere og læger indenfor det her spor, der gør deres ypperste for deres patienter uden at være en del af “lev-som-du-plejer-mentalitet, og tag en pille mere i stedet”. Tak for jer. Der er også en del patienter, der VIL have pillen og presser deres ellers fornuftige læger for at få dem. Så de kan blive ved med at leve som de plejer.
Historisk er der sket mange medicinske brølere. Vi bør hele tiden mærke efter, om vi måske befinder os i en af dem. Eller flere.
For der er intet i vejen med brølere, hvis man finder dem i tide. Så kan man lære af dem.
Naturens Spor:
Har den oprindelige medicin som fundament – og meget af den oprindelige viden om fx urter, er fortsat en del af hele naturskabet. I nyere tid har vi dog leget med redskaberne fra naturvidenskaberne – og rigtig meget af vores viden om urter, homøopati, ernæring, ortomolekylær medicin mm. er funderet på nøjagtig samme forskningsmæssige redskaber sammen med observation og erfaring.
Der er nemlig intet i vejen med erfaring. Selv indenfor det konventionelle spor er der kun forsvindende lidt statistik ie. målbar sandsynlighed (=evidens) for, om forskellige typer af medicin og behandling virker, fra 8- 20% alt efter område – resten er funderet på lægers og behandleres erfaringer – og det er der ikke noget i vejen med. Det er her, vi overlapper.
Natursporet bygger på tusindvis af års erfaring og observation. Vi bruger i tiden både forskning og helhedsperspektivet, der er funderet på værdien om, at alt er processer, signaler, naturligt nedbrud og derpå lige så naturlig genopbygning og fornyelse – af celler, væv, krop – det hele.
Alt er kommunikation. Der er endda en meget større kommunikation mellem flere lag af frekvenser, end vi førhen har haft anelse om – udover kroppens eget unikke bio-feedback-system i alle kirtelsignalerne og til og fra alle celler, der både styrer kroppens ligevægt, sundhed og overlevelse indeni, som i balance med alt det der er udenfor (miljø, klima, livsomstændigheder mm) – så har vi også en unik livsopretholdelse og kommunikation med mikro-organismer, som både bor i os, på os, og ikke kun i mave-tarm, men overalt – og så er der alle dem udenfor os, i jorden, i maden, luften.
Alle samarbejder med os om livets opretholdelse, vedligehold, sundhed, men også nedbrud, når den tid kommer.
Udover det har vi en række selvhelbredende, genopbyggende kræfter, som naturen og dens kost og midler er rigtig god til at understøtte.
For mig handler naturens spor om samarbejde og derfor først og fremmest bevidsthed og kendskab til kommunikationen. Når det spiller godt, heler naturen ind i kroppens processer, væv, signaler og fremmer og styrker kommunikationen i et helhedsperspektiv med næring, levevis og ens personlige ansvar for kropslig som sindsmæssig sundhed og balance.
Det er min teori, at ALLE ubalancer stammer fra svækkelser i kommunikationen med naturen i os og udenfor os. Fra mikro-organismeplan, til planter, dyr jord og vores egne leve-omstændigheder og livsvalg – herunder kosten, altså alt det, vi vælger at spise og putte i munden. Vores mad er vores kommunikations med kroppen. Så hvordan nærer vi den?
I naturen ser vi, at når der er svækkelser i fx et træ, så myldrer det frem med mikroorganismer og svampeformer, som parasitært flytter ind – for at nedbryde, ombryde byggestenene, så de kan indgå i naturens cyklus. Og ja, træet dør, som en helhed, men dens byggesten og energi går videre.
Jeg er ret overbevist om, at vi en dag vil se, at alle de sygdomme, mennesker kan få skyldes mikro-organismer – ikke kun som infektioner og parasitære overtagelser, men som selve grundtilstand i opretholdelse af vores sundhed. Og for at få den og bevare den kræver det, at vi genlærer at se os selv som en del af et stort kommunikationsnetværk, hvor VORES opførsel, altså det, VI sender ud i naturen og fylder vores kroppe med af mad eller skrammel, har en direkte betydning for, om vi selv kan være sunde og raske i denne verden.
Når det så er sagt, så er der også naturlige elementer, der kan blokere for signaler. I hvert fald, når de ses som enkeltstående substanser, der er trukket ud af deres oprindelige helhed. Som acetylsalicylsyre, der er den smertstillende komponent i megen håndkøbsmedicin. Den udvandt man oprindeligt af hvidpilebark.
Hvidpilebark er et naturligt urtemiddel den dag i dag, men de blokerende elementer i planten er her fortsat i deres helhed. Og sender dermed et noget andet signal til kroppen,- et signal, ikke kun om smerteblokering, men også om helende helhed.
Artiklen/blogindlægget er skrevet af Dorthe Lis Lindgaard-Thomsen, klog kone, homøopat, forfatter og sundhedsvejleder.
Hun er stifter af Den kloge kones forum og har skrevet bogen Den kloge kones husapotek, som du kan købe i Helse Guru.
På sin skole Center for Livskraft uddanner hun homøopater i en metode og tilgang, der hedder Praktisk Homøopati.
Foredrag
Dorthe holder foredrag i butikken den 28. januar 2026 kl 19.00
Du køber billet ved at sende 100,- direkte til Dorthes mobil pay 64302, vælg kategori: Foredrag, HelseGuru Horsens.
Når alle billetter er solgt, er det ikke længere muligt at købe billet til den kategori.
Kontakt os direkte for at blive skrevet på venteliste i tilfælde af eventuelle afbud.
Forfatter, foredragsholder og underviser
Homøopat, sundhedsvejleder, Den Kloge Kone
Find Dorthes bog Den kloge Kones Husapotek, i butikken i Horsens og i webshoppen, den er et fantastiske opslagsværk når helbredet driller.
3 reaktioner
I will right away snatch your rss feed as I can not find your email subscription link or e-newsletter service. Do you have any? Please allow me realize so that I may just subscribe. Thanks.
I am regular visitor, how are you everybody? This paragraph posted at this website is genuinely fastidious.
Dive into the vibrant world of k pop hunter fashion! This game is a must-play for anyone who loves stylish dress-ups and rhythm challenges. With its addictive gameplay and tons of customization options, you’ll be hooked for hours, creating the ultimate K-pop idol looks. Get ready to tap your way to fashion stardom!