Beskrivelse
Kom til en inspirerende aften, hvor du lærer om hypnose: Hvordan det virker og hvad det kan bruges til.
Der vil ligeledes være en fælleshypnose, så du selv kan mærke, at det er dig, der har kontrollen, og at det faktisk er både afslappende og behageligt.
Du er meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.
Tirsdag den 4. februar fra 18.30 – 20.30. Det koster 50 kr at deltage.
Ved hypnoterapeut Pia Birk
Allerede som 22-årig læste Pia anatomi og fysiologi for at fortsætte på zoneterapeutskolen i Kolding.
Efterfølgende tog hun den to årige kostvejlederuddannelse i Hover.
De efterfølgende ti år arbejdede hun udelukkende med ernæring gennem vejledning, undervisning og foredrag samt udgivelsen af adskillige bøger.
Siden 2010 har Pia bredt mig over flere behandlingsformer, så hun kan behandle både fysiske som psykiske problemer – men typisk er tilgangen hypnose, der måske er iblandet lidt andet.
Hendes hovedemne er mennesker med ondt i livet. Oftest er det psykisk; stress, dårligt selvværd, problemer med grænser og at stå i sig selv.
HVAD KAN HYPNOSE HJÆLPE PÅ
Hypnose teknikken er fantastisk effektiv til ændring af uhensigtsmæssige gamle overbevisninger, uønskede vaner, fastlåste holdninger, negative følelser, uønskede handlinger og lindring af kroniske smerter. Det vil sige, at du kan få hjælp til eksempelvis stress, angst, selvværd, selvtillid, fobier, vægttab m.m.